top of page

Principal QA Platforms Architect

  • for 11 minutter siden
  • 3 min læsning
PFA Logo

Hos PFA er vi i gang med en vigtig transformation af vores testsetup. Vi har en ambition om, at vores testmiljøer og testdata i endnu højere grad enabler udviklingshastighed og kvalitet og understøtter vores ambitioner om en mere automatiseret udviklingsmodel”


Sofie Mark Head of Delivery, Architecture & Quality hos PFA


PFA leder derfor efter en stærk teknisk profil, der kan tage det faglige lead på QA & Test og samtidig skabe øget fokus og awareness på tværs af PFA. Du bliver en nøgleperson i arbejdet med at modernisere og fremtidssikre testfundamentet, hvor du får ansvaret for at sætte den tekniske retning og udvikle fremtidens testplatforme, testmiljøer og testdata.


Du bliver ansvarlig for at udvikle den langsigtede testplatformsstrategi og omsætte den til konkrete initiativer i tæt samarbejde med IT-ledelsen og resten af organisationen. Samtidig videreudvikler du målarkitekturen, processerne og roadmap, så PFA's testkapabiliteter understøtter en moderne, skalerbar og robust IT-platform.


Du fungerer som en betroet faglig sparringspartner for både ledelse, arkitekter og udviklingsteams og sikrer et tæt samarbejde på tværs af arkitekturområderne.


En vigtig del af rollen bliver desuden at formidle principper og best practices, så hele organisationen får et fælles sprog og en fælles retning inden for QA & Test.


Din rolle

Du bliver en central drivkraft i arbejdet med at udbygge PFA´s moderne, skalerbare og effektive testsetup. Rollen handler ikke kun om teknologi – men også om at skabe retning, overblik og fælles praksis på tværs af organisationen.


  • Definere og implementere testplatformsstrategi, der spænder over både ældre løsninger og nyere cloud-native løsninger

  • Etablere klar governance og transparens omkring miljøer, adgang og prioritering

  • Drive modernisering mod CI/CD, automatiseret test og shift-left principper

  • Fortsat sikre tilgængelige og stabile testdata – herunder arbejde med syntetiske testdata og bedre datastyring

  • Tæt samarbejde med arkitekturteamet om at gøre løsninger mere testbare og afkoblede

  • Være en synlig faglig sparringspartner for udviklingsteams og ledelse

 

 

Om dig

Du er en stærk stakeholder manager med solid erfaring inden for QA og test på enterprise-niveau. Du har arbejdet med test- og IT-arkitektur, testplatforme eller testdata i komplekse IT-landskaber og forstår, hvordan test, arkitektur og moderne udviklingsmetoder som CI/CD, cloud, integrationer og shift-left spiller sammen.

 

Du har erfaring med testmiljøer i både klassiske og moderne setups og har enten praktisk erfaring med eller en stor interesse for syntetiske testdata, datamaskering og datastyring. Samtidig trives du i en rolle, hvor du både skal sætte den faglige retning og skabe fremdrift gennem samarbejde.

 

Du navigerer naturligt i en organisation med mange interessenter og formår at kommunikere komplekse problemstillinger enkelt, tydeligt og overbevisende – både mundtligt og skriftligt.

 

 

PFA 

Hos PFA tror man på, at arbejdsglæde og trivsel er fundamentet for at skabe de bedste resultater – både for hinanden og for de mere end 1,3 millioner kunder, de hver dag hjælper med økonomisk tryghed, sundhed og et godt seniorliv.

 

Som Danmarks største pensionsselskab er de omkring 1.400 kolleger, der arbejder med et fælles formål: at gøre en reel forskel for mennesker gennem hele livet.

 

Hos PFA bliver du en del af en arbejdsplads med højt engagement, stærkt fællesskab og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Der er fleksible rammer med mulighed for hjemmearbejde, et arbejdsmiljø, hvor trivsel prioriteres højt, samt et bredt udvalg af sociale aktiviteter – lige fra yoga og løbeklub til fredagscaféer.

 

Samtidig får du din daglige gang på det moderne hovedkontor i hjertet af Nordhavn, tæt på metroen, vandet og et levende bymiljø.

 

 

 


 
 
 

Kommentarer


bottom of page