til spændende softwarehus
Har du erfaring med at drive processer og projekter, og elsker du at indgå i tæt dialog med kunder? Vil du være en del af et softwarehus i vækst med en uformel og venlig atmosfære, hvor de har fokus på samarbejde og den gode tone? Vi søger lige nu dygtige konsulenter til Lessor´s voksende team, der kan hjælpe kunderne med at implementere LessorLøn.
Du bliver en del af et dynamisk team, der består af kolleger med forskellige kompetencer og erfaringsniveauer, med fast base enten i Allerød eller Vejle. Her har du mulighed for at sparre med teamet om dine udfordringer og samtidig videreformidle din egen viden.
Din primære opgave vil være implementering af LessorLøn hos kunderne. Opgaven indebærer systemopsætning, rådgivning, undervisning og support.
Bent Olsen, som er Senior Product Manager for LessorLøn, uddyber:
"Som implementeringskonsulent får du en vigtig rolle i kundens rejse fra opstartsfase, gennem implementeringsfase, driftsfase og til lønsystemet er på plads. Du bliver ekspert i LessorLøn og via din løbende og tætte dialog med kunderne, opnår du en unik viden om kundens behov. Vi klæder dig på til opgaverne – både via et introduktionsforløb, kurser og projekter.”
Som implementeringskonsulent på LessorLøn, får du en fantastisk mulighed for at udvikle dine kompetencer i et af markedets stærkeste lønsystemer, og du bliver samtidig en del af et kompetent, udviklingsorienteret, velfungerende og socialt team.
Dine faglige og personlige kvalifikationer…
Vi ser gerne, at du har system- og forretningsforståelse. Måske har du arbejdet med lønsystemer eller ERP-systemer. Du har erfaring med at drive projekter og finder det naturligt at følge en proces.
I din rolle som konsulent er det samtidig vigtigt, at du:
motiveres af udsigten til at hjælpe kunderne og sikrer, at de får det bedst mulige ud af deres investering
kan lide at gå i dybden med tekniske udfordringer og videreformidle løsningen i et let forståeligt sprog
synes, det er spændende at undervise og formidle din viden
Erfaring med løn, Lessor5 eller LessorLøn vil være en fordel, men det er ikke et krav. Du har en økonomiuddannelse og gerne en baggrund fra et konsulenthus som business controller eller revisor med interesse for it. Der kan være forskellige indgangsvinkler til at blive en succes i jobbet.
Desuden er du
motiveret af at samarbejde med kunderne og hjælper dem med at få det optimale ud af deres lønsystem
struktureret, detaljeorienteret og sætter en ære i at yde service af høj kvalitet
logisk anlagt og er god til at følge og analysere data gennem systemet
Johanne Just Petersen, som er ansvarlig for implementeringsprocessen på LessorLøn, siger:
”Med udgangspunkt i kundens behov og vores standardproces kommer du tæt på kunderne i deres skift til nyt lønsystem. Du kommer til at forstå deres behov og hjælper med at binde sløjfe til deres øvrige systemer. Alle kunder er unikke, og du kommer til at lære nye ting hver gang, du har et implementeringsforløb”.
Kultur og værdier hos Lessor…..
For Lessor er det afgørende, at du trives og motiveres som medarbejder og menneske, og at dit arbejdsliv og dit privatliv er i harmoni. Ud over muligheden for hjemmearbejde tilbyder de blandt andet kurser og medarbejdersamtaler med det formål at skabe trivsel og udvikling.
De sætter en dyd i at vidensdeling på tværs af organisationen, da det er vigtigt at sikre, at alle medarbejdere kender strategien og målet og er bevidst om deres egen rolle og eget bidrag til virksomhedens succes.
Hos Lessor er der altid plads til humor og uformel snak. For de ved, at en god snak i lounge-området eller over en friskbrygget kop kaffe kan være lige så inspirerende og udbytterig som et traditionelt møde.
”Lessor er et utroligt spændende og motiverende sted at arbejde. Udviklingen går stærkt, og vi er gode til at løfte i flok. Og så har vi det faktisk rigtigt sjovt sammen - vi har et stærkt sammenhold og fælles lyst til at lykkedes. Derfor sætter vi altid barren højt.” Lene Levring Schytter, Product Owner
Er du interesseret i at høre mere er du velkommen til at kontakte CoreSearch på tlf. 70 26 03 26 eller sende os dit CV på job@coresearch.dk
Comments