top of page

Proaktiv Technical Consultant

  • for 12 minutter siden
  • 3 min læsning

Vil du arbejde med software, der er med til at redde menneskeliv?


ChemoMetec Logo

Hos ChemoMetec bliver du en del af en global teknologivirksomhed, der udvikler avancerede instrumenter til celle-tælling og -analyse til life science-industrien. Virksomhedens løsninger anvendes af tusindvis af kunder verden over inden for blandt andet biotek, pharma og forskning.

 

Du træder ind på et spændende tidspunkt, hvor ChemoMetec investerer massivt i næste generation af softwareløsninger. Virksomheden har lanceret en ny softwareplatform, som skal binde flere instrumenter sammen i ét samlet miljø og skabe mere effektive workflows.


Som Technical Consultant arbejder du med ChemoMetecs nye softwareplatform og fungerer som bindeled mellem kunder, Product Management og Software R&D. Du spiller en central rolle i at sikre høj kvalitet i softwareleverancer, understøtte kunderne og omsætte tekniske udfordringer til værdifuld feedback for udviklingsteamet.

 

Din rolle

Du bliver ansvarlig for at sikre succesfulde softwareimplementeringer hos kunderne og fungerer som teknisk rådgiver i forbindelse med installation, integration og support.


Du bliver en del af Software R&D & Product Management-teamet, og gennemgår et grundigt onboardingforløb med fokus på softwareplatformen, arkitekturen og kodebasen. Dine primære opgaver vil være at:

 

  • Selvstændig drive implementeringer og integration onsite hos kunder og identificere årsager til tekniske problemer

  • Arbejde tæt sammen med kunderne for at forstå deres behov og anvendelse af løsningerne og hjælpe dem med tekniske udfordringer

  • Indsamle og formidle værdifuld brugerfeedback til R&D & Product Management

  • Teknisk support og fejlfinding på softwareplatformen og bidrage til at reducere antallet af supportsager, der eskaleres til R&D

  • Være del af produktlanceringer, herunder software readiness, validering og træning

  • Udarbejde og vedligeholde dokumentation såsom installations guide, review af release notes, brugermanualer og troubleshooting guides

  • Være nysgerrig og sætte sig ind i nye opgraderinger på platformen

  • Bidrage til at sikre høj kundetilfredshed og succesfuld produktanvendelse



Som Technical Consultant rejser du ud til ChemoMetecs spændende kunder i Europa og USA til kundebesøg og implementeringer, derfor vil der være meget rejseaktivitet i rollen.   

 

På længere sigt forventes du at spille en central rolle i opbygningen af et Technical System Support-team og bidrage til oplæring og udvikling af nye kolleger i Europa og USA.

 

Om dig

Du er teknisk stærk og serviceminded med en naturlig interesse for at løse komplekse problemstillinger, hjælpe kunder og finde holdbare løsninger. Du trives i krydsfeltet mellem teknologi, produkter og mennesker og motiveres af at tage ejerskab for tekniske udfordringer.

 

Du er komfortabel med at læse kode, analysere fejl og selvstændigt identificere årsager til tekniske problemer. Du har erfaring med flere af følgende teknologier:

 

  • Linux og Windows operativsystemer

  • Docker og containerteknologier

  • PostgreSQL

  • Grafana eller lignende monitoreringsværktøjer

  • Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med Python samt Linux/Unix shell scripting

 

Om ChemoMetec

ChemoMetec er en børsnoteret virksomhed med hovedkontor i Allerød og blandt verdens førende producenter af udstyr til celletælling og celleanalyse. Virksomheden udvikler og producerer præcisionsinstrumenter, der leverer pålidelige og konsistente data til kunder inden for biotek, pharma og akademiske miljøer verden over.

 

Virksomheden er på en spændende vækstrejse og søger dygtige medarbejdere, der ønsker at være med til at forme fremtidens produkter og løsninger. Hos ChemoMetec får du frihed under ansvar, korte beslutningsveje og mulighed for at påvirke både din egen rolle og virksomhedens udvikling. Kulturen er præget af høj faglighed, innovation, samarbejde og et stærkt fokus på kvalitet.

 

Du bliver en del af en organisation med engagerede kolleger, en uformel omgangstone og et stærkt fællesskab, hvor sociale aktiviteter og samarbejde på tværs af organisationen er en naturlig del af hverdagen.


Interesseret - ring til CoreSearch A/S på + 45 7026 0326 eller send en mail på job@coresearch.dk

 
 
 

Kommentarer


bottom of page