top of page

Product Specialist til spændende softwarehus

Vil du være en del af et spændende softwarehus i vækst, hvor den gode kundeoplevelse er i centrum? Og vil du være med til at videreudvikle en produktgruppe med stort vækstpotentiale, eksisterende og nye produkter og services? Så er du muligvis den Product Specialist, vi søger til vores kunde Lessor.



Lessor A/S har brug for en passioneret, selvstændig og beslutningsdygtig Product Specialist. Med et af markedets stærkeste lønsystemer LessorLøn, oplever de en stor efterspørgsel efter deres løsninger og udvider derfor teamet med en Product Specialist. Lessor har fokus på at udvikle dig i rollen, både gennem kurser og projekter, så du altid er klædt godt på til at rådgive support- og implementeringsteam.


Jobbet:


Som Product Specialist skal du have fingeren på pulsen for, hvad deres kunder/brugere efterspørger, og via din løbende dialog med deres kundekonsulenter og sælgere, skal du opbygge en unik viden om, hvor der er mulighed for at forbedre og optimere deres system og bidrage til nyudvikling, bl.a. via test og dokumentation. Du kommer til at supportere kollegaer i support- og Implementeringsteams, udarbejde vejledninger og være med til at sikre, at LessorLøn altid overholder gældende regler og lovgivning.


Bent Olsen, Senior Product Manager for Lessors lønprodukter supplerer:


"Sammen med resten af Product Management teamet vil du komme til at deltage i hele produktudviklingsprocessen. Du skal have fokus på den gode kundeoplevelse, og hvordan vores løsning bruges optimalt. Vores mål er, at LessorLøn også i fremtiden skal være den førende lønløsning til mellemstore og store virksomheder i Danmark. Du vil referere til mig og bliver en vigtig del i at forbedre kundernes oplevelse, når de bruger Lessors løsninger."


Du bliver en del af et velfungerende og harmonisk team, som består af 20 dedikerede og målrettede kollegaer med forskellige kompetencer og erfaringer. Du får mulighed for at sparre med teamet om dine udfordringer og videreformidle din egen viden. Lessor er i fuld gang med en transformation af deres produktportefølje, der henvender sig til markeder i Skandinavien og Tyskland, og derfor skaleres forretningen og produktporteføljen i de kommende år.


Dine ansvarsområder:

  • Specifikation, test af udviklingsopgaver og dialog med udviklerne om disse

  • Deltagelse i stand-up møder/scrum møder og retrospektive møder

  • 2nd-level support til LessorLøn supportteamet og implementeringsteamet

  • Vedligeholdelse og videreudvikling af vejledninger og anden dokumentation

Dine Kvalifikationer:


Som person har du en positiv holdning til at "ingen opgaver er for store og ingen er for små", og du har drive og gå-på-mod. Du er struktureret, detaljeorienteret, ser hel helheden og har en ”can do” attitude.

  • Viden om og erfaring med lønadministration eller lignede vil være en stor fordel

  • Viden om implementering af systemer og forståelse for hvordan systemer er skruet sammen

  • Viden om kunde-/brugerbehov i forhold til administration af løn og medarbejdere eller lignende systemer

  • Erfaring med bruger test

Kultur og værdier

For Lessor er det afgørende, at du trives og motiveres som medarbejder og menneske, og at dit arbejdsliv og dit privatliv er i harmoni. Ud over muligheden for hjemmearbejde tilbyder de blandt andet kurser og medarbejdersamtaler med det formål at skabe trivsel og udvikling.


De sætter en dyd i at vidensdeling på tværs af organisationen, da det er vigtigt at sikre, at alle medarbejdere kender strategien og målet og er bevidst om deres egen rolle og eget bidrag til virksomhedens succes.

Hos Lessor er der altid plads til humor og uformel snak. For vi ved, at en god snak i lounge-området eller over en friskbrygget kop kaffe kan være lige så inspirerende og udbytterig som et traditionelt møde.


”Lessor er et utroligt spændende og motiverende sted at arbejde. Udviklingen går stærkt, og vi er gode til at løfte i flok. Og så har vi det faktisk rigtigt sjovt sammen - vi har et stærkt sammenhold og fælles lyst til at lykkedes. Derfor sætter vi altid barren højt.” Lene Levring Schytter, Product Owner


Lessor Group

Siden 1972 har vi specialiseret os i at udvikle løn- og personalesystemer til små og store virksomheder i Skandinavien og Tyskland, og i dag bruger mere end 55.000 virksomheder vores systemer. Vores mål er at vokse kraftigt og indtræde på nye markeder og fortsat levere professionelle løsninger, der bidrager til effektive arbejdsgange.


Lessor Group er ejet af den amerikanske koncern Paychex. Vi har hovedkontor i nyindrettede lokaler i Allerød og beskæftiger i dag næsten 200 medarbejdere.


Er du interesseret i at høre mere er du velkommen til at kontakte CoreSearch på tlf. 70 26 03 26 eller sende os dit CV på job@coresearch.dk




bottom of page