Vil du have ansvar og frihed i succesrig C25 virksomhed med meget højt til loftet?
Royal Unibrew er inde i en meget positiv udvikling. Nye ideer, nye produkter, nye markeder, nye initiativer, nye… Virksomhedens massive internationale vækst stiller imidlertid stadigt større krav til systemlandskabet. Det er derfor, der er brug for dig i et nyt, agile in-house core team med ansvar for den højt prioriterede e-commerce løsning.
Du skal have lyst til at arbejde i en virksomhed, hvor medarbejdertrivsel og -udvikling ikke bare er flotte ord. Royal Unibrew er meget bevidste om at de kun kan få succes, hvis alle går glade på arbejde. Derfor er der stor ledelsesmæssig fokus på frihed og tillid. Så får du en god ide, bliver den hørt, og du får opbakning til at handle på den.
Stort og spændende ansvar fra design og udvikling til test af e-commerce løsninger
Som Backend Developer er dit primære fokus selvfølgelig at udfolde alle dine gode kodeevner. Du skal bare også være klar på at blive hørt og involveret ift. den overliggende arkitektur – teamet vil helst ikke putte folk i alt for fast definerede kasser.
Uanset, hvad du arbejder med, er målet at gøre tingene så enkelt som muligt og herunder at tænke i standardløsninger, der kan bruges på tværs af lande og funktioner. Du kan glæde dig til at se dit arbejde blive brugt og værdsat af både kunder og kolleger på tværs af hele den internationale organisation. Dine primære opgaver bliver:
Design, udvikling, test og dokumentation af nye eCommerce løsninger til brugere globalt
Vedligeholdelse og performanceoptimering
Udvikling af webservices og integrationer for at kunne understøtte end-to-end løsninger
Din nye arbejdsplads er Royal Unibrew’s hovedkontor i Faxe, når du ikke arbejder hjemmefra, for der er selvfølgelig udstrakt fleksibilitet. Er du ikke så heldig at bo tæt på Faxe, skal du vide, at mange nye medarbejdere bliver positivt overrasket over, hvor hurtigt det er at komme til Faxe, fordi man kører mod trafikken
Struktureret teamplayer med nogle års kodeerfaring
Vi leder efter dig, der synes det er fedt at dele viden og finde frem til løsninger via dialog og gensidig sparring. Du kan derfor både give og modtage konstruktiv feedback – og ikke mindst melde ud, når du har brug for hjælp for at komme videre. Som kodeansvarlig skal du også være udpræget struktureret, så du blandt kan sikre sammenhæng på tværs og styr på dokumentation.
Du er også en lidt nysgerrig type, både på nye teknologier/muligheder og de mennesker, du er sammen med. Og så vil du bare – ligesom resten af teamet – lave nogle fede ting, som brugerne elsker, fordi du
og dine kolleger forstår deres behov og har den teknologiske viden til at gøre deres liv nemmere. Derudover rummer dit CV:
Sandsynligvis en IT-orienteret uddannelse
Nogle års erfaring med at kode – kan både være fra full stack og ren backend
Erfaring med erfaring med flere af følgende områder: PHP, Linux, Apache, MySQL, Magento 2 og JavaScripts
Motivation for primært at arbejde med backend-løsninger
Gode dansk- og engelskkundskaber
Del af nyt team i IT-afdelingen
Du kommer ind i en IT-organisation, som udvikler sig nærmest endnu hurtigere end resten af virksomheden. Det gør imidlertid ikke, at trivsel og fornuftig balance mellem arbejde og fritid bliver glemt. Teamet går ikke så meget op i hierarkier og hvem, der har flest stjerner på skulderen. En god ide er en god ide, uanset om den kommer fra praktikanten eller direktøren.
Det er samtidig meget vigtigt for teamet (reelt alle teams i Royal Unibrew), at man har det godt og sjovt sammen. Derfor gøres en del ud af sociale arrangementer. Teamet ville meget gerne have haft dig med på den næste tur til Stockholm midt i marts, men det bliver der taget revanche for hurtigst muligt, efter du er begyndt.
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Coresearch på tlf. 7026 0326. Du er også meget velkommen til at sende dit CV til job@coresearch.dk.
Comentários