top of page

Dedikeret og passioneret .NET Core Developer

.net på hidtil ukendte og nye niveauer



Uni-tel A/S blev stiftet i 2007 og er blandt Danmarks førende SIP- og mobiloperatører. De henvender sig udelukkende til erhvervskunder og samarbejder med et stort netværk af certificerede forhandlere. Uni-tel bidrager til udvikling af forhandlernes og slutkundernes forretning gennem en kompetent, dedikeret og effektiv indsats og et fremragende telefonisystem.


I Uni-tel oplever man stor vækst, men målet er ikke at blive branchen største - de ønsker til gengæld at være branchens bedste.


Man kan skrive mangt og meget om Uni-Tels unikke resultater og succeser, men det er i kulturen og hos kollegaerne man finder noget helt særligt og sjælden set. Du kommer til arbejde sammen med professionelle, absurd dygtige, engagerede folk, der brænder for det de kan og gør. En unik mulighed for at blive en del af en kultur med masser af humor, gode venskaber og et stærkt sammenhold.

”Selvom der arbejdes hårdt og skabes resultater, er der rig plads til både grin og gode samtaler – vi har et fagligt højt miljø med risiko for at blive hængende” griner uni-tel’s CEO, Iben Sønderskov.


Din rolle…….

Du vil blive en del af et udviklingsteam på 7 co-workers som alle arbejder dedikeret, professionelt og med stor faglig stolthed. Teamet er delt op i to mindre teams, ét der koder PHP og é team der koder.Net. Afdeling kører SCRUM og er en selvledende enhed der ledes af Thomas Fabricius-Bjerre, der selv har en været udvikler i mere end 20 år og dermed er han også faglig sparringspartner.

Du vil blive tilknyttet to særdeles erfarne .NET kolleger i den første tid, ligesom at sidemandsoplæring også er en del af introen.

Sammen skal teamet udvikle og vedligeholde uni-tel’s telefoniprodukter. Man er i gang med at bygge en ny signaleringsplatform, kaldet CSTA, som udvikles i .NET teknologi. Derudover anvender man Microservices/CQRS som bærende principper. Dertil kører man Azure Devops.


Din profil…..


  • Minimum 5 års udviklingserfaring og solidt .NET Core kendskab

  • Solid C# erfaring

  • Erfaring med Git (eller lignende)

  • Kendskab til source softwarebibliotek SignalR

  • Gerne erfaring med Microservice- og CQRS

  • Og har erfaring med Docker og Kubernetes er det et også et plus

  • Solid erfaring med unit-test og integrationstest

  • Indsigt i messagebroker eks. RabbitMQ vil også være en fordel

  • Du er nysgerrig og passioneret

  • Tager ansvar for egen læring og er up to speed

  • Du er videbegærlig og trives med at arbejde selvstændigt med dine opgaver

  • Du har ild i øjnene og nyder at diskuterer løsninger, hjælpe og udfordre teamet

  • Du har et etisk og moralsk menneskesyn


Dine opgaver…..


  • Bidrage til arbejdet med at bygge en ny signaleringsplatform (kaldet CSTA) op i .NET (endnu ikke i produktion 😉)

  • Udvikle og vedligeholde de eksisterende telefoniprodukter

  • Bidrage til den i forvejen gode teamånd med positivitet, erfaring og viljen til at lykkes


Uni-tel – Passion for teknologi og mennesker

Uni-tel har lokaler i Allerød nord for København, lokaler der udover de almindelige arbejdes-stationer byder på eget fitness lokale (af høj kvalitet), loungeområde til uformelle møder, hygge og fredagsbar. Der er en gårdhave der huser sommerens grillarrangementer samt gode parkeringsforhold. Fleksible arbejdstider, hjemmearbejde, pensionsordning, lækker frokostordning tilberedt af egen fransk kok. Sidst men ikke mindst 26 enormt dygtige, engagerede kollegaer, der alle deltager aktivt på uni-tel playday som afholdes hver anden fredag.

Vil du vide lidt mere så kontakt CoreSearch på +45 7026 0326 eller en mail til job@coresearch.dk




bottom of page