Brænder du for SaaS og produktudvikling, og vil du være med til at videreudvikle og vedligeholde et af de foretrukne lønsystemer i Danmark?
Danske Lønsystemer A/S, en del af Lessor Group, søger en engageret, selvstændig og beslutningsdygtig Product Owner med et agilt mindset, som kan tage ejerskab for produktudviklingen af Danløn - det førende online-lønsystem i Danmark til små og mellemstore virksomheder. Danløn har været på markedet i næsten 20 år og bliver stadig større. Udviklingen af lønsystemet er grundlaget for Lessor’s ambitioner for fremtiden.
Jobbet:
Med reference til Danske Lønsystemer’s Senior Product Manager vil du blive en del af det internationale Product Management team, som er overordnet ansvarlig for produktudviklingen og produktstrategien for lønsystemer i Europa.
Du vil blive ansvarlig for produktudviklingen, sikre at de rette opgaver løses, og tage ansvar for, at tidsplanen for frigivelse af nye features overholdes.
Du bliver en del af et velfungerende og harmonisk team, som består af 10 dedikerede kollegaer med forskellige kompetencer og erfaringer hvor vidensdeling og sparring er i høj fokus.
Dine ansvarsområder:
sikre, at udviklingsopgaverne er synlige, transparente og forståelige for alle, og at prioriteringen er klar
planlægge og gennemføre frigivelser af produktet
sikre, at systemet altid er opdateret med seneste lovgivning
identificere og specificere udviklingsopgaver, herunder krav til produktet, i samarbejde med teamet
stå til rådighed for udviklingsteamet med henblik på at afdække og drøfte eventuelle uklarheder
sikre, at udviklingsteamet forstår produktudviklingsopgaverne i tilstrækkeligt omfang til at kunne løse dem
udføre brugertests af nye features i samarbejde med produktspecialisterne
Dine Kvalifikationer:
Vi leder efter en Product Owner, der i de seneste tre år eller mere har arbejdet med levering af software. Da Danløn er en SaaS-løsning, er det samtidig vigtigt, at du har haft succes med at release software inden for netop dette område. Har dit omdrejningspunkt været lønadministration, HR eller tidsregistrering, er det et stort plus.
Derudover har du:
erfaring med agile udviklingsmetoder
en god forståelse for web- og softwareteknologier
evnen til at tage ejerskab og forståelse for kvalitet
gode koordineringsevner, samtidig med at du arbejder struktureret og sikrer, at opgaverne bliver løst til tiden
gode mundtlige og skriftlige formuleringsevner på dansk og engelsk
Kultur og værdier
For Lessor er det afgørende, at du trives og motiveres som medarbejder og menneske, og at dit arbejdsliv og dit privatliv er i harmoni. Ud over muligheden for hjemmearbejde tilbyder de blandt andet kurser og medarbejdersamtaler med det formål at skabe trivsel og udvikling.
De sætter en dyd i at vidensdeling på tværs af organisationen, da det er vigtigt at sikre, at alle medarbejdere kender strategien og målet og er bevidst om deres egen rolle og eget bidrag til virksomhedens succes.
Hos Lessor er der altid plads til humor og uformel snak. For vi ved, at en god snak i lounge-området eller over en friskbrygget kop kaffe kan være lige så inspirerende og udbytterig som et traditionelt møde.
Lessor Group er en dynamisk softwarevirksomhed i rivende udvikling. Siden 1972 har vi specialiseret os i at udvikle løn- og personalesystemer til små og store virksomheder i Skandinavien og Tyskland, og i dag bruger flere end 65.000 virksomheder vores systemer, herunder lønsystemet Danløn.
Markederne ændrer sig markant, og Lessor Group står over for nye spændende muligheder. Det betyder både en fortsat videreudvikling af vores løsninger med kunden i fokus, men også at virksomheden i de kommende år skal vokse kraftigt og indtræde på nye markeder. Vores mål er at levere professionelle løsninger, der bidrager til effektive arbejdsgange og gladere kunder.
Lessor Group er ejet af den amerikanske koncern Paychex. Vores hovedkontor ligger i Allerød, derudover har vi kontorer i Vejle og i Tyskland. I dag tæller medarbejderstaben i Lessor Group mere end 180 medarbejdere.
Er du interesseret i at høre mere er du velkommen til at kontakte CoreSearch på tlf. 70 26 03 26 eller sende os dit CV på job@coresearch.dk
Comentarios